Beretning af Christian Henriksen

For ca. 60 år siden (1947) flyttede vi fra Granslev til Aidt mark til den statsejendom på Pittevejen, der ligger længst mod vest fra Pittegaarden (Salpetergaarden), hvor ejendommen var udstykket omkring 1928.

Da vi flyttede ind, flyttede min morfar Søren Bøgh Henriksen også ind, da min mormor var død samme år i maj md. Jeg tror han var glad for at flytte ind hos os, da han havde haft gården på Pittevej 7. Den havde han drevet en årrække sammen med min mormor, og hvor min mor og moster var vokset op. Nu blev der lavet et værelse på loftet, som blev morfars stue, men min seng skulle også stå der, så der sov jeg til jeg skulle konfirmeres.
Nu skulle jeg ud at tjene. Jeg flyttede hjemmefra og fik plads ved landbruget.

Lidt om min skoletid:
Nu blev det en ny tid for mig. Jeg havde store problemer med mobninger, som offer, i Houlbjerg-Granslev centralskole, hvor jeg kom fra, og det blev en helt anderledes skolegang i Aidt.
Vi gik 2 årgange sammen i den store klasse, og det som vi skulle gennemgå (lære), havde jeg haft i skolen i Houlbjerg-Granslev et langt stykke frem, så der blev masser af tid til at få en nem plads i solen, hvad tiden også blev brugt til.

Jeg fik ofte lussinger af lærer Hansen, og jeg hørte bestemt ikke til i den bedste del af klassen.
Hansen havde et stykke reb, vi fik af, men det smuldrede på et tidspunkt, der var vist spildt lidt saltsyre på det, hvem det så havde været, vides ikke, men ideen var ikke god, for Hansen anskaffede en slange fra en fodpumpe, som afløste rebet, så det var en dårlig ide.

Vi flyttede ind på Pittevejen umiddelbart før høst, og da året 1947 var meget varmt og tørt, var høsten meget begrænset. Der blev kørt små læs hjem på en gammel stiv vogn med en enspænder hest for. Jeg husker min fars skuffelse i den forbindelse.

Ved siden af Ejendommen var der en grusgrav, som fungerede som hønsegård. Der blev fortalt, at sandet fra grusgraven var blevet brugt til at opføre ejendommen.
Min far og en onkel havde 5 biler til udlejning uden fører i Silkeborg, men da det var biler fra 30'erne, var de ved at være slidt op, og overskuddet var der ikke, men der kom en køber til de 4 biler med forretningen. Min far købte den sidste, så nu havde Aidt en udlejningsbil uden fører et par år.

Der blev mulighed for at dyrke markkontrollerede Kartofler, muligvis som sætte-kartofler.
Kartoflerne skulle passes, og det var i 1948, det blev mit job. De dårlige toppe skulle fjernes sammen med knoldene.

Det første års tid, vi boede på Pittevejen havde vi Helga og Søren Madsen til naboer. Helgas far Frans var kommet fra Uggelhuse, og han lavede sivsko. Det var spændende at se, når hans sad og lavede dem.

Da Helga og Søren solgte ejendommen, fik vi Marie og Christian Glargaard til naboer. Omkring den tid skete der dødsfald på Højers gård på Kongensbrovej, hvorved der blev generationsskifte. I den forbindelse blev det pålagt gården, at der skulle afgives jord til statsejendommene, hvor mange der fik jord derfra, husker jeg ikke, men mine forældre fik i hvert fald et stykke, jeg tror nok 6 tdr. ld ovre ved Kongensbrovej. Det var så heldigt, at Oskar Klausen, som boede nærmest det udstykkede jord, ejede et tilsvarende stykke nær vores ejendom, så der blev byttet om. Vi havde i forvejen 11 tdr. land og fik nu 6 mere, så det blev en pæn størrelse.
Der blev i den forbindelse behov for mere plads bygningsmæssigt, så der blev opført en længe parallelt med stuehuset. Sidst jeg cyklede forbi, bemærkede jeg, at der kun ligger den i dag kombinerede stald, ladebygningen er fjernet.
På det tidspunkt var udlejningsbilen også afhændet.

Vinteren 1948 var ret slem med sne, så vores landpost Alfred Pedersen fra Thorsø måtte spadsere rundt, men dagen var ikke lang nok til, at Alfred kunne nå at komme rundt, så denne vinter tjente jeg et par kr. ved at hjælpe ham med turen fra os og rundt på Astrup mark. Det var spændende. Måske blev grunden der lagt til mit livsforløb, idet jeg var ansat som land postbud i Langaa frem til 1995, og et års tid ansat ved ekspeditionen i Thorsø,og blev kollega med Alfred. Det var et ret omfattende distrikt omkring Astrup mark, ca. 41 km,på cykel året rundt.
Vinteren 61-62 kurerede mig for dette distrikt, så jeg flyttede igen til Langaa. Inden jeg begyndte ved postvæsnet havde jeg arbejdet et års tid i Borritsø på en gård, og da jeg kørte post fik jeg hver torsdag min middagsmad.
Nu var min morfar flyttet ind i det gamle hus ved gadekæret i Aidt, og der kiggede jeg også ind en gang imellem.

I 1951 solgte mine forældre ejendommen på Pittevej til Anny og Peter Kristensen. Morfar købte en ejendom på 2½ tdr. tættere Haxholm skov, fandt sig selv igen, og nød at være egen herre igen.
Nu skulle min far og mor også finde et sted at bo, men de kunne ikke rigtig finde noget, som de syntes om, og så var der en i Langaa, men der ville de slet ikke ned at bo, men det blev nu der, de købte en ejendom 1. Dec. 1951. Det var noget godt jord i Langaa. Jeg hjalp dem ca. et års tid, og de havde en god tid i Langaa. De boede der til 1966, så flyttede de tæt på Silkeborg, hvor de boede til deres død.