Christian Henriksen i 2007 om sin barndoms tid, Pittevej 5
For ca. 60 år siden (1947) flyttede vi fra Granslev til Aidt mark til den statsejendom på Pittevejen, der ligger længst mod vest fra Pittegaarden (Salpetergaarden), hvor ejendommen var udstykket omkring 1928.
Da vi flyttede ind, flyttede min morfar
Søren Bøgh Henriksen også ind, da min mormor var død samme år i maj md. Jeg tror
han var glad for at flytte ind hos os, da han havde haft gården på Pittevej 7.
Den havde han drevet en årrække sammen med min mormor, og hvor min mor og moster
var vokset op. Nu blev der lavet et værelse på loftet, som blev morfars stue,
men min seng skulle også stå der, så der sov jeg til jeg skulle konfirmeres.
Nu skulle jeg ud at tjene. Jeg flyttede hjemmefra og fik plads ved landbruget.
Lidt om min skoletid:
Nu blev det en ny tid for mig. Jeg havde store problemer med mobninger, som
offer, i Houlbjerg-Granslev centralskole, hvor jeg kom fra, og det blev en helt
anderledes skolegang i Aidt.
Vi gik 2 årgange sammen i den store klasse, og det som vi skulle gennemgå
(lære), havde jeg haft i skolen i Houlbjerg-Granslev et langt stykke frem, så
der blev masser af tid til at få en nem plads i solen, hvad tiden også blev
brugt til.
Jeg fik ofte lussinger af lærer Hansen,
og jeg hørte
bestemt ikke til i den bedste del af klassen.
Hansen havde et stykke reb, vi fik af, men det smuldrede på et tidspunkt, der
var vist spildt lidt saltsyre på det, hvem det så havde været, vides ikke, men
ideen var ikke god, for Hansen anskaffede en slange fra en fodpumpe, som afløste
rebet, så det var en dårlig ide.
Vi flyttede ind på Pittevejen umiddelbart før høst, og da året 1947 var meget varmt og tørt, var høsten meget begrænset. Der blev kørt små læs hjem på en gammel stiv vogn med en enspænder hest for. Jeg husker min fars skuffelse i den forbindelse.
Ved siden af Ejendommen var der en
grusgrav, som fungerede som hønsegård. Der blev fortalt, at sandet fra
grusgraven var blevet brugt til at opføre ejendommen.
Min far og en onkel havde 5 biler til udlejning uden fører i Silkeborg, men da
det var biler fra 30'erne, var de ved at være slidt op, og overskuddet var der
ikke, men der kom en køber til de 4 biler med forretningen. Min far købte den
sidste, så nu havde Aidt en udlejningsbil uden fører et par år.
Der blev mulighed for at dyrke
markkontrollerede Kartofler, muligvis som sætte-kartofler.
Kartoflerne skulle passes, og det var i 1948, det blev mit job. De dårlige toppe
skulle fjernes sammen med knoldene.
Vinteren 1948 var ret slem
med sne, så vores landpost Alfred Pedersen fra Thorsø måtte spadsere rundt, men
dagen var ikke lang nok til, at Alfred kunne nå at komme rundt, så denne vinter
tjente jeg et par kr. ved at hjælpe ham med turen fra os og rundt på Astrup
mark. Det var spændende. Måske blev grunden der lagt til mit livsforløb, idet
jeg var ansat som land postbud i Langaa frem til 1995, og et års tid ansat ved
ekspeditionen i Thorsø,og
blev kollega med Alfred. Det var et ret omfattende distrikt omkring Astrup mark,
ca. 41 km,på
cykel året rundt.
Vinteren 61-62 kurerede mig for dette distrikt, så jeg flyttede igen til Langaa.
Inden jeg begyndte ved postvæsnet havde jeg arbejdet et års tid i Borritsø på en
gård, og da jeg kørte post fik jeg hver torsdag min middagsmad.
Nu var min morfar flyttet ind i det gamle hus ved gadekæret i Aidt, og der
kiggede jeg også ind en gang imellem.
I 1951 solgte mine
forældre ejendommen på Pittevej til Anny og Peter Kristensen. Morfar købte en
ejendom på 2½ tdr. tættere Haxholm skov,
fandt sig selv igen, og nød at være egen
herre igen.
Nu skulle min far og mor også finde et sted at bo, men de kunne ikke rigtig
finde noget, som de syntes om, og så var der en i Langaa, men der ville de slet
ikke ned at bo, men det blev nu der, de købte en ejendom 1.
Dec.
1951. Det var noget godt jord i Langaa. Jeg hjalp dem ca. et års tid, og de
havde en god tid i Langaa. De boede der til 1966, så flyttede de tæt på
Silkeborg, hvor de boede til deres død.
Tilbage til Erindringer