Fortalt af |
Æ Strelle-Sognere o dje Bøen
1995 |
Fortællerens Forord | Redaktørens forord |
Jeg har i mange Aar haft Planer om, at
fortælle noget af det, som jeg kan huske, fra jeg var Barn og Ung i Strellev
Sogn. Jeg tror, jeg har været helt god til at lægge mærke til Mennesker, hvordan de var. Det gælder især ældre Mennesker. Jeg kan saa levende se for mig, hvordan de saa ud, og hvilket indtryk de gjorde paa mig. Jeg kan erindre deres stemmer og huske ting, som de har sagt. Billeder spiller en stor Rolle for mig. Naar man ser et Fotografi af et Menneske, som man har kendt, saa staar det Menneske lyslevende for Erindringen. Jeg har altid været interesseret i de Billeder, som findes på Lokalarkivet i Ølgod. Jeg har syntes, at det var en Skam, at de bare stod der, mange uden Oplysning om, hvem de forestillede. Nu har Jens og jeg gaaet hele Billedsamlingen igennem og jeg har taget alle de Billeder fra, som jeg kunne kende, der vedrørte Strellev Sogn. Vi har gjort det saa godt, vi kunne. At der saa er mange, som jeg ikke har genkendt, det er der næsten ikke noget at gøre ved. Jeg kender jo heller ikke alle Mennesker lige godt. Strellev var et lille Sogn, og alle Mennesker kendte stort set hinanden, mere eller mindre godt. Det siger vist sig selv, at jeg kender bedst de Mennesker, som boede i Adsbøl, da det var der, jeg havde mit hjem, Nyholm. Særligt kender jeg jo mine Forældres Omgangskreds. Saa er der de Mennesker, man traf sammen med i Kirken, til Møder, Gymnastikopvisning og lignende. Selv om Sognet var lille, var der da Mennesker, som jeg kun kendte af Udseende. Nogle enkelte, som jeg aldrig har mødt, fordi de ikke kom de Steder, hvor jeg færdedes. Tiden er fra 1916-17 og til 1937, hvor jeg flyttede fra Strellev Sogn og til Sønder Omme. Jeg forstaar i Grunden ikke, at vi turde gaa i Gang med dette her, Jens og jeg, men vi kunne vist ikke lade være. Vi har gjort det saa godt, vi kunne. Jeg beder om Overbærenhed, hvis der er Ting, som jeg har opfattet helt forkert. Det hele har jo et eget Skær, fordi det er saa længe siden; men man har vel ogsaa Lov til at digte lidt? Juli 1995 Anne Nielsine Graungaard, født Raunkjær |
Jeg forstår ligesom min mor,
ikke at vi turde gå i gang med denne opgave, men den lå der og bød sig til
med uimodståelig styrke.
Vi gik nogle gange rundt om den, og pludselig var vi i gang. Arbejdet med billedregisteret har taget os ca. to travle år, hvor jeg har været en stor brøkdel af tiden hos mine forældre i Ølgod. De næstfølgende godt tre år er en del af tiden gået med at kombinere billedregisterets tekst med de indscannede billeder til nærværende billedbog. Nu bedes man have overbærenhed med os, hvis vi har slået større brød op, end vi har kunnet bage. At arbejdet, så vidt det fremgår af nærværende bøger, har kunnet lade sig gøre, skyldes hovedsagelig tre sammenfaldende heldige omstændigheder. For det første min mors utrolige billedgenkendelsesevne og usædvanlige hukommelse m.h.t. folks familieforhold. Hun kan frit efter hukommelsen fortælle indgående om i tusindvis af personer, hvoraf nogle kun er blevet vist og fortalt om ud fra gamle albums. For det andet er vi umådelig megen tak skyldig til Anton Andreas Olesen. Hans bog, som hedder "Træk af Strellev sogns historie", har været til uvurderlig hjælp, når det gjaldt om at sætte så fuldstændige oplysninger som muligt på de enkelte personer. For det tredje og sidste har det været til gavn for projektet, at undertegnede har arbejdet med EDB i mange år. Her til slut skal nævnes, at vi er stor tak skyldig til Ølgod Museum og til Anna og Aage Dahls Fond for økonomisk støtte. Denne støtte har også været til moralsk hjælp under projektets gennemførelse. September 1998 Jens Raunkjær Graungaard |