På vej til Gatwick Lufthavn søndag eftermiddag 22. juni.
Øjenvidne beretning fra første uge af Wimbledon 2014
Wimbledon mandag
Kampe mandag
Familiebesøg tirsdag
Wimbledon onsdag
Kampe onsdag
Jagt på showcourt billetter
Hammersmith torsdag
Hjem fredag
På vej til Gatwick Lufthavn søndag eftermiddag 22. juni.
Her købte vi returbilletter til eksprestoget, som på 30 minutter kørte til
Victoria Station i London. De 2 Oyster-kort, som vi fortsat havde fra turen til
London november 2012 i forbindelse med ATP-slutspillet, blev tanket op med 25£,
så vi kunne trille ubesværet rundt i undergrunden.
Herefter med District line (westbound mod Ealing Broadway) 7 stop til
Hammersmith, hvorfra vi spadserede til Saba Hotel på Shepard Bush Rd.
Aftenmaden blev indtaget på det nærliggende Youngs Brook Green Hotel
Da programmet for mandagens kampe forelå, kunne vi konstatere, at Caroline
skulle spille sin første kamp mod no. 78 Shahar Peer (ISR) som 4. kamp på Court
12, hvor man kan komme ind på en "ground-ticket". Det var en lettelse, da det er
komplet umuligt at få billet til de såkaldte show-courts (Centre Court, Court 1,
Court 2 og til dels Court 3), hvis man ikke vil overnatte i billetkøen.
Derfor ventede vi med at stå op kl. 06 mandag morgen, hvorefter vi købte
morgenmad og vand i Tesco-butikken ved Hammersmith Underground, inden vi tog med
District eller Picadilly line (Eastbound) et par stop til Earls Court, og
derefter 8 stop med Disrict line (Westbound) til Wimbledon, hvor vi købte
returbillet for 5£ til en særlig bus, som kørte nonstop til Wimbledons
tennisanlæg.
Herfra gik vi et par km. for at nå frem til en kæmpestor park, hvor vi
lidt efter kl. 08 ankom til køen, som var nået til nummer K10. Der fik vi
udleveret "queue-card" no. 7.387 og 7.388.
De første 8.000 er nogenlunde sikre på at komme ind på tennis-anlægget, når
billetsalget åbner kl. 10.
Den lange ventetid i køen kan bruges til at sludre lidt med de andre ventende.
Vi var bl.a. ved siden af 2 unge kinesiske piger fra Beijing og Shanghai. Vi
kunne fortælle pigerne, at vi havde besøgt begge byer i marts 2013. Her er nogle
stemningsbilleder fra køen.
Efter et par anstrengende timer i varmen kan man få brug for et hvil i
skyggen. Bente gik derfor på et tidspunkt ud af køen for at hvile sig under
skyggen af et træ i parkens udkant.
Da hun kom tilbage, var der fortsat flere lange køer tilbage, selvom de første
rækker så småt var begyndt at røre på sig.
Jeg fik øje på en bænk i udkanten, så jeg benyttede chancen til at få et
tiltrængt hvil på bænken, hvor der desuden var et par unge gutter fra hhv.
Sydafrika og Pretoria. Jeg fortalte dem, at jeg "næsten" kommer fra begge
steder, idet jeg bor på hjørnet af Johannesburg Alle og Pretoria Alle i Kastrup. Vi fik en
hyggelig snak, bl.a. om Nelson Mandelas popularitet og den respekt, han nyder i
alle kredse blandt både sorte og hvide i Sydafrika. De havde ikke alt for store
forventninger om at komme ind på anlægget, da deres kø-nummer var ca. 9.500.
Jeg blev budt på en Heineken øl, og de lærte at sige SKÅL, og på den måde gik
ventetiden lidt hurtigere - lidt for hurtigt endda, for da jeg efter ca. 40
minutter ville vende tilbage til køen, var vores række allerede godt på vej frem
mod indgangen. Jeg havde slet ikke hørt, at Bente havde forsøgt at ringe til
mig, og da jeg omsider ringede hende op, var hun næsten fremme ved indgangen, så
jeg fik pludselig travlt med at forsøge at indhente min plads i køen. En sød ung
pige, som var omkring samme sted i vores kø, var gået tilbage for at lede efter
mig, og hun guidede mig uden om køen, så vi kort efter nåede frem til indgangen
til det lukkede område, hvor sikkerhedskontrol og billetsalget foregår.
Der var optakt til en smule panik, da jeg ikke kunne vise mit "queue-card", som Bente
havde med, men heldigvis stod hun og ventede udenfor, så vi med få minutters
forsinkelse kunne følges ad derfra.
På vej frem mod sikkerhedskontrol og billetsalg
Fra indgangen for enden af parken var der stadig en lang travetur frem til
sikkerhedskontrollen, og der var sørget for masser af underholdning undervejs,
bl.a. ovenstående hornorkester.
Før billetsalget skulle vi igennem en sikkerhedskontrol, der minder om en den
kontrol, som man udsættes for i lufthavne. Vi slap dog igennem en af de 8
opstillede kontroller og fortsatte frem til billetlugen, hvor vi købte en "ground-ticket"
for 20£, hvorefter vi ved 13-tiden omsider ankom til tennisanlægget ca. 5 timer
efter, at vi havde stillet os i kø.
Jeg havde især set frem til at se R128 kampen mellem no. 87 Maria
Kirilenko (RUS), som kæmper for at finde formen igen efter en længere skade,
og stortalentet no. 18 Sloane Stephens (USA), som var 1. kamp på Court 18.
På grund af den lange ventetid i køen, var kampen et godt stykke inde i 2. sæt.
Kirilenko havde vundet 1. sæt 6-2 og stillingen var 6-6 i 2. sæt. Vi nåede dog
at se den afgørende tie-break, som Kirilenko vandt efter at være bagud 2-5.
Dette resultat illustrerede måske mest, at Sloane Stephens har store problemer
med at indfri de høje forventninger, som hendes åbenlyse talent berettiger til.
Kirilenko har stadig svært ved at genfinde sit spil, og allerede i næste runde
tabte hun 0-6, 3-6 til no. 60 Peng, Shuai (CHN).
Derefter gik vi til passagen mellem Court 10 og 11, hvor vi kunne følge begge
kampe samtidig, og derved fik vi både set
no. 23 Lucie Safarova (CZE) vs. no. 101 Julia Goerges (GER) som Safarova
vandt i 2 tie-breaks - begge 7-2 - og
no. 45 Bovana Jovanovski (SRB) vs. no. 81 Johanna Larsson (SWE). 1. sæt
var spændende, men da Jovanovski havde vundet 7-2 i tie-break, gav Svenskeren
tilsyneladende op og tabte 2. sæt 0-6.
Da Bente havde fået fat i en siddeplads ved bane 11, fulgte hun sidstnævnte kamp
til ende, hvorefter hun også fik skaffet sig en siddeplads på Court 10 og så
resten af den kamp.
Selv fulgte jeg primært førstnævnte kamp, som var den klart mest attraktive af
dem. Den afgørende forskel blev, at Goerges (som sædvanlig) var lidt for ivrig efter at gå
ensidigt efter vinderne, hvilket i den sidste ende gav sejr til Safarova, som
jeg var overbevist om mindst ville nå 1/4-finalen.
Faktisk nåede hun semifinalen bl.a. med flotte sejre 6-4, 6-2 over no. 10
Dominika Cibulkova (SVK) og i 1/4-finalen 6-3, 6-1 over no. 22. Ekaterina Makrova (RUS), som
runden før havde sendt 4. seedede Agnieszka Radwanska (POL) ud af turneringen
med en øretæve på 6-3, 6-0.
I semifinalen måtte Safarova dog give fortabt mod den senere finalist og vinder no. 6
Petra Kvitova (CZE), som vandt 7-6, 6-1.
Herunder et par billeder af Lucie Safarova på Court 10.
Hovedformålet med mandagens besøg på Wimbledon var naturligvis Caroline
Wozniackis R128 kamp mod no. 78 Shahar Peer (ISR), som var programsat som 4.
kamp på Court 12.
For at være helt sikre på at være på plads inden kampen blev vi enige om, at vi
ville forsøge at komme ind på tilskuerpladserne allerede under den kamp, som
skulle spilles forinden.
Efter et tiltrængt måltid i en lille cafe i nærheden af Court 12 stillede vi os
op i en længere kø til denne bane, som er den med flest tilskuerpladser, når man
ser bort fra de 4 showcourts.
I køen mødte vi nogle glade gutter fra Hirtshals. De havde fået lov at slippe
hjemmefra uden konerne, som troede at de kun var i London for at se tennis. Mens
vi ventede på, at der blev ledige pladser, blev et par af gutterne fra Hirtshals
sendt ud efter øl. Inden de vendte tilbage, begyndte køen at bevæge sig frem i
et højere tempo end forventet, og de gæve Nordjyder var tæt på at gå i panik med
udsigten til, at de muligvis gik glip af en fadøl, og at deres kammerater måske
ikke slap med ind. Det lykkedes dog at forsinke køens fremmarch så meget, at
både øl og kammeraterne slap med ind.
De kendte i øvrigt ganske udmærket den højt værdsatte tennisleder og ildsjæl fra
Hirtshals, Erik Jan Pedersen, som jeg personligt blev meget inspireret af, da
jeg i gamle dage (starten af 90'erne) som ungdomsleder i Københavns Tennis Union
(KTU) var initiativtager til, at Minitennis også blev etableret i KTU.
Årsagen til den lange kø og ventetid ved Court 12 var, at der var en
spændende herresingle i gang mellem 2 meget populære og farverige spillere - no.
115 Marcos Baghdatis (CYP) vs. no. 78 Dustin Brown (GER), som var i gang med et
jævnbyrdigt 4. sæt, som Baghdatis endte med at vinde i tie-break, og dermed
vandt han kampen 6-4, 7-5, 2-6, 7-6.
Herefter forlod de fleste tilskuere deres pladser, og det var ikke noget problem
at få plads inden næste kamp, som ligeledes var en herresingle mellem no. 96
Andreas Haider-Maurer (AUT) og den unge no. 284 Kyle Edmund (GBR), som
selvfølgelig havde tilskuernes fulde opbakning.
Til publikums store fryd startede Edmund med at bringe sig foran 2-0 uden
at Østrigeren havde vundet mere end en enkelt bold. Det viste sig dog hurtigt,
at Haider-Maurer (som vi for nemheds skyld kaldte "Hatte-meier") havde langt
større rutine end den over-ivrige unge brite, som stille og roligt blev
neutraliseret med østrigsk sejr til følge.
Court 12: no. 96 Andreas Haider-Maurer vs. no. 284 Edmund Kyle (GBR) 6-3, 6-7, 6-3
Heldigvis blev ovennævnte kamp overstået i 3 sæt, hvorved kampen no. 16
Caroline Wozniacki (DEN) vs. 78 Shahar Peer (ISR) formentlig kunne nå at
blive spillet.
Caroline havde ugen forinden vist i Easbourne, hvor hun med flot spil nåede
semifinalen, at hun tilsyneladende har genfundet sit gode spil og motivationen
til at spille tennis, efter at hun havde været på en tiltrængt ferietur sammen
med bl.a. Serena Williams i Florida oven på bruddet med Rory McIllroy.
1. sæt mod Peer blev mere jævnbyrdigt, end de fleste formentlig på forhånd havde
forventet. Det skyldes dog ikke alene, at Caroline måske ikke fandt sit
allerbedste spil frem fra start, men i lige så høj grad, at Peer faktisk
spillede ganske udmærket, og hun havde både fart og præcision i slagene, og
Caroline havde svært ved at presse hende til særlig mange fejl. Efter at have
fulgtes ad til 3-3 havde Peer chancen for at bryde Carolines serv, men Carolines
store rutine og sikkerhed forhindrede, at det skete. I stedet brød hun selv
modstanderens serv efterfølgende og servede derefter 1. sæt hjem 6-3.
Fra starten af 2. sæt trådte Caroline i karakter og brød straks modstanderens
serv, hvorefter hun bragte sig foran 2-0 i egen serv.
Selvom der hele dagen havde været fremragende solskin og kun få skyer, fandt den
berømte engelske regn alligevel sin vej til Wimbledon, og kampen måtte derfor
afbrydes. Inden længe blev det klart, at der ikke kunne spilles mere tennis den
dag, så resten af kampen blev udsat til tirsdag, hvor den fortsatte som 2. kamp
på samme bane.
Da jeg flere gange har fået at vide, at Shahar Peer af sikkerhedsmæssige grunde
altid bliver tæt overvåget af Israelske sikkerhedsfolk, når hun deltager i
diverse turneringer, holdt jeg ekstra øje med dette. Hvis det er tilfældet,
foregår det dog usædvanligt diskret, da jeg ikke bemærkede tegn på det, bortset
fra en enkelt person - som måske kunne være sikkerhedsvagt - fulgtes med
spillerne ind på banen.
Court 12 før kampen 16 Caroline Wozniacki (DEN) vs. 78 Shahar Peer (ISR)
Court 12 efter regnvejrs afbrydelsen
Derefter var der ikke andet at gøre, end at tage bussen tilbage til Wimbledon Station og undergrunden til Hammersmith .
Om tirsdagen tog vi på familiebesøg i Ashford, Middlesex hos min søster Inger
og svoger Charlie Brown, som vi også besøgte, da de havde Guldbryllup 9. november
2012.
Ved samme lejlighed var vi dengang i O2 Arena, hvor vi overværede 2 kampe ved
ATP-slutspillet, bl.a. Federer vs. Ferrer samt en doublekamp.
Da vi ankom ved 14-tiden, skyndte Charlie sig at stille ind på BBC, hvor han
med "red button" valgte Court 12, så vi kunne se resten af Carolines kamp mod
Peer.
Det var dog for sent, for kampen var allerede færdigspillet, idet Caroline kun
brugte ca. 10 minutter på at vinde de efterfølgende 4 partier mod Peer, så kampen endte
6-3, 6-0.
Vi havde en hyggelig dag sammen, hvor vi nød en god frokost og det gode vejr.
Selvom England allerede efter 2 kampe var slået ud af VM i fodbold, ville
Charlie alligevel gerne se den 3. kamp mod Costa Rica, hvilket vist ikke var den
helt store fornøjelse, idet kampen endte 0-0. Selv fik jeg ikke ret meget
fornøjelse af fodboldkampen heller, idet jeg faldt i søvn til kampen, men det skyldes
formentlig mest trætheden oven på strabadserne efter en hård dag på Wimbledon.
Charlie fortalte i øvrigt, at han kender en del til Irland og befolkningen der,
så han var derfor ikke spor overrasket over den uværdige måde, som Rory McIllroy
havde afsluttet forholdet til Caroline Wozniacki. Det var typisk Irsk, mente
han.
Spilleprogrammet for onsdag viste, at Carolines 2. kamp mod no. 164 Naomy
Broady (GBR) var programsat som sidste kamp på Court 2, som er en show-court,
hvor man skal have særskilt billet for at komme ind. Vi opgav på forhånd at
forsøge at få billet fra starten, da vi i så fald skulle tilbringe en del af
natten i kø, hvilket vi ikke havde spor lyst til.
I stedet ville vi satse på, at der blev mulighed for at få fingre i en "resell-ticket",
som bliver solgt på Murray Mount om eftermiddagen, når flere af tilskuerne efter de
første kampe afleverer deres billetter, som derefter sælges igen til nedsatte
priser, hvor indtægten går til velgørende formål.
For at være rimelig sikre på være inde på anlægget, når de første kampe startede kl. 1130, stod vi op allerede kl. 05, hvilket var en time tidligere end om
mandagen, og så var det igen af sted til Hammersmith Station og med undergrunden
til Wimbledon.
Vi ankom til køen ved 07-tiden, og derved kom vi et par rækker tættere på, og vi fik et "queue-card" omkring nummer 5.500, hvilket var knap 2.000 lavere end om mandagen.
Stemningsbilleder fra køen onsdag
På det sidste billede sidder jeg sammen med en kø-nabo, som kommer fra
Australien. Han forestillede sig, at Danmark lå et eller andet sted midt i
Europa, omkring Schweiz eller Østrig eller deromkring.
Jeg tror jeg fik forklaret ham, at vi ligger mere nordligt, og at vi betragter
os nærmere knyttet til Skandinavien, som vi både sprogligt og historisk har mere
tilfælles med end det øvrige Europa.
Han var meget interesseret i at høre om, hvordan vi opfatter de nationale
relationer til vore nabolande, specielt Tyskland med deres meget lidt
glorværdige historie i forbindelse med 2. Verdenskrig.
Jeg er selv født i 1945 lige efter besættelsen, og jeg har ofte undret mig over,
at vi i Danmark tilsyneladende relativt hurtigt har lagt "Tysker-hadet" på
hylden, hvilket burde være et godt argument for at tro, at der også kan blive
fred og fordragelighed på Balkan, i Mellemøsten og flere andre urolige steder,
men så kom jeg i tanke om, at stridigheder baseret på religion/fanatisme tager
noget længere tid.
Jeg fortalte ham, at vi har et
godmodigt/drillende forhold til især vore Svenske naboer, som vi gerne gør en
god gerning for - ved at følge dem til færgen :) - den forstod han godt. Han var
også klar over, at vores Kronprins er gift med en fra Australien
(Tasmanien).
Vi fik også en snak om kønsroller og børns opvækst. Han var modstander af, at
man overlader små børn til institutioner. De bør blive hjemme hos en af
forældrene mindst til de er 3 år. Da jeg forsigtigt indvendte, at kvinder nu om
dage også ønsker mulighed for karriere, var hans svar, at han da selv gerne
ville være hjemmegående husfar, hvis han fik et barn med en kone, som ønskede en
karriere.
Det lød nu ikke særlig realistisk, da han også fortalte mig, at han er en
rastløs sjæl, som altid vil være på farten og rejser Verden rundt. Han var dog
hyggelig at snakke med under alle omstændigheder.
Selvom vi ankom til køen 1 time tidligere, tog det stadig ca. 5 timer at komme
frem til anlægget, hvor vi ankom ved 12-tiden, hvor de første kampe netop var
gået i gang.
Da alle R128 kampe var afviklet de 2 første dage, var der selvsagt kun halvt
så mange singlekampe i R64, hvilket begrænsede antallet af "attraktive" kampe på
de baner, som man har adgang til med en "ground-ticket", men der var dog
alligevel kampe, som vi gerne ville se. Derfor startede vi med at bane os vej
gennem folkemængden til Court 16, hvor no. 43 Barbora Zahlavova Strycova (CZE)
mødte 32. seedede Elena Vesnina (RUS).
Efter lidt ventetid lykkedes det at komme ind og få en af de få siddepladser ved
denne bane. Adgangsforholdene var besværlige, da der sad kamerafolk og spærrede
vejen, så jeg måtte kravle over nogle sæder for at komme på plads. I disse
bestræbelser trådte jeg foden ned på et sæde, så det klappede sammen, og min fod
kom i klemme. Med møje og besvær fik jeg foden fri igen, så jeg kunne sætte mig
ned, og kampen kunne spilles videre.
Bente fandt et sæde bagved, men ved næste sidebytte forlod hun pladsen, fordi
hun fik at vide, at sædet var forbeholdt coaches. I stedet overværede hun en
kamp på en anden bane, mens jeg blev alligevel og så denne kamp til ende.
Strycova havde kort forinden været i finalen ved Premier 700 turneringen i
Birmingham, hvor hun tabte til 1. seedede Ana Ivanovic (SRB), og det resultat
havde uden tvivl givet hende den selvtillid, som bevirkede at hun kunne levere
en overbevisende indsats, og hun vandt kampen sikkert 6-4, 6-2.
2 dage senere vandt hun sensationelt over 2. seedede Li Na (CHN), og dermed var
hun klar til at møde Caroline i 1/8-finalen mandag i uge 2.
Jeg var dog overbevist om, at Strycova ikke havde den fornødne slagkraft til at overvinde Carolines solide defensiv.
Det viste sig dog senere, at jeg tog grusomt fejl, da jeg efter hjemkomsten til
Danmark så
denne kamp på TV.
Selvom Strycova spillede ganske glimrende og fra starten tog initiativet i
kampen mod Caroline, er det alligevel min opfattelse, at Caroline ligeså meget
tabte, fordi hun mentalt var alt for hæmmet af situationen, og derfor spillede
hun langt under det niveau, som man med rette kunne forvente efter hendes flotte
kampe i både Eastbourne og de første 3 runder ved Wimbledon.
Strycovas begrænsninger blev da også udstillet, da hun i 1/4-finalen tabte 1-6,
5-7 til no. 6 Petra Kvitova (CZE), som efter en halvsløj periode omsider har
fundet storspillet frem igen. Som tidligere nævnt vandt Kvitova også semifinalen
mod Safarova, som ligeledes er fra Tjekkiet, som er
godt kørende på kvindesiden med 7 spillere i top 100.
Da kampen Strycova vs. Vesnina var forbi, blev vi enige om, at vi gerne ville gense no. 96
Andreas Haider-Maurer (AUT), som vi havde set om mandagen på Court 12, hvor han
skulle spille igen, denne gang mod 26. seedede (no. 29) Marin Cilic (CRO).
Østrigeren havde især imponeret mig med sin evne til i pressede situationer selv
at komme i offensiven, ved at anvende en dyb sliced bold til at gå til nettet og
afgøre næste bold. Denne taktik vandt han mange bolde på mod Kyle Edmund, men
mod Cilic skulle der trods alt lidt mere til.
Selvom det faktisk lykkedes Haider-Marer at vinde 1. sæt 6-3, blev det fra
starten af 2. sæt klart, at Cilic ville sætte sig på kampen, og han vandt da
også relativt sikkert de 2 næste sæt.
Senere i turneringen besejrede Cilic desuden 6. seedede Thomas Berdych (CZE),
men i kvartfinalen måtte han dog give fortabt mod 1. seedede Novak Djokovic (SRB),
som han dog pressede ud i 5 sæt.
Efter 4. sæt forlod vi bane 12, da vi betragtede kampen som afgjort - hvilket
også holdt stik, da Cilic vandt 4. sæt 6-4.
Court 12: 29. Marin Cilic (CRO vs. 96 Andreas Haider-Maurer (AUT) 3-6, 6-1, 6-4, 6-4
Som nævnt havde vi på forhånd opgivet at købe billetter til Carolines R64
kamp, når billetsalget åbnede, fordi vi ikke havde lyst til at tilbringe natten i billet-køen.
I stedet gik vi i løbet af eftermiddagen til Murray Mount, hvor vi stillede os i
en ny kø, hvor man kunne være heldig at få "resell-tickets" til nogle af de
sidste kampe på showcourts.
På Court 2, hvor Carolines kamp var programsat som dagens sidste, var der flere
kampe, som trak ud.
Den 1. kamp seedet 2 Li Na (CHN) vs. no. 38 Yvonne Meusburger (AUT) gik
planmæssigt 6-2, 6-2
Derefter var indsat en kamp, som ikke blev færdigspillet dagen før no. 561 Vera
Zvonareva (RUS) vs. no. 245 Tara Moor (GBR).
Zvonareva, som var no. 2 på
ranglisten i en stor del af den periode, hvor Caroline var no. 1, har været langtidsskadet, og
hun har kæmpet hårdt for at vende tilbage, men hidtil uden større succes. Hun
vandt dog den udsatte kamp med 9-7 i 3. sæt.
Den næste kamp på samme bane no. 149 Alex Kuznetsov (RUS) vs. David Ferrer (ESP)
traj ligeledes ud og endte med overraskende sejr til Russeren 6-7, 6-0, 3-6, 3-6, 6-2.
Derfor var det yderst
tvivlsom, at Carolines kamp kunne nå at blive afviklet på Court 2, og derfor
forsøgte vi at få opklaret, om kampen ville blive flyttet til enten Centre Court
eller Court 1, hvor dagens sidste programsatte kampe muligvis nærmede sig sin
afslutning.
Systemet i "resell"-køen er, at man stiller sig bagest i den lange kø, og når man
nærmer sig billetlugen, skal man beslutte, hvilken bane man ønsker at købe
billet til. Da vi nærmede os, kunne vi på storskærmen følge kampen mellem 1.
seedede Novak Djokovic (SRB) og no. 40 Radek Stepanek (CZE), som var i gang med
tie-break i 3. sæt, og det så ud til at Djokovic ville afgøre kampen, da han
førte 4-2. Det lykkedes dog Stepanek at bryde tilbage, og han vandt tie-breaken,
så kampen måtte ud i endnu et sæt.
Også kampen på Court 1 mellem 6. seedede Thomas Berdych (CZE) og no. 82 Bernard
Tomic (AUS) gik i 4. sæt, og vi var derfor nødt til at satse på, hvilken bane
Carolines kamp blev afviklet på, da turneringsledelsen endnu ikke havde truffet
beslutning herom.
En flink kontrollør var dog indforstået med, at vi købte billet til både Court 2
og Centre Court, så vi var nogenlunde helgarderet. Prisen var 5£ for Court 2 og
10£ for Centre Court.
2 gange 2 "resell-tickets" til Centre Court og Court no. 2.
En bonus gevinst blev derved, at vi fik mulighed for at se 4. sæt af kampen
Djokovic vs. Stepanek på Centre Court, hvor vi fik 2 pladser oppe under taget,
men trods afstanden var der alligevel et godt overblik over selve banen, og det
var nemt nok at følge bolden under duellerne.
Det var helt fantastisk at opleve den eminente stemning på Centre Court, hvilket
ikke mindst skyldtes, at de 2 spillere leverede en fremragende kamp med mange
flotte dueller, som ofte blev afsluttet med jubel-scener af spillerne ud mod
publikum, som levede med i kampen.
Jeg har ofte undret mig en smule over, at Stepanek (som jeg synes ligner
Fedtmule) har været i stand til at score så attraktive kærester som Martina
Hingis og senere Petra Kvitova, men når man konstaterer hans udstråling og
begejstring på tennisbanen, forstår man det måske lidt bedre :)
Midt under sættet viste skærmen pludselig, at Carolines kamp var gået i gang på
Court 1, hvor stillingen var 4-1 til Caroline. I stedet for skynde os af sted og
forsøge at få billet til Court 1, besluttede vi at blive og se kampen på Centre
Court færdig, hvilket vi absolut ikke fortrød, da Djokovic og Stepanek gav os en
tennisoplevelse af det helt store i en fantastisk atmosfære på Centre Court.
Sættet endte i en ny jævnbyrdig tie-break, som Djokovic i sidste ende vandt
Centre Court: no. 2 Novak Djokovic (SRB) vs. no. 40 Radek Stepanek (CZE) 6-4, 6-3, 6-7, 7-6
.
Efterfølgende så vi de sidste partier af Carolines kamp mod no. 164 Naomi
Broady (GBR) på storskærmen på Murray Mount. Den unge brite kunne ikke stille
meget op mod en velspillende Caroline, som vandt ubesværet 6-3, 6-2.
På Court 2 blev der stadig spillet, idet kampen mellem 14. seedede Jo-Wilfried
Tsonga (FRA) og no. 77 Sam Querrey (USA) netop var gået i 4. sæt.
Da vi som nævnt havde skaffet billet til Court 2, besluttede vi at se den kamp
færdig, og her ventede om muligt en ligeså stor oplevelse, som den vi lige havde
haft på Centre Court.
Selvom vi havde billetter til 1. række, satte vi os alligevel på 2. række, hvor
vi var meget tæt på banen og spillerne Stillingen var på det tidspunkt 2-1 i 4.
sæt, og Querrey førte 2-1 i sæt.
Vi blev vidne til en jævnbyrdig kamp mellem 2 spillere, som spillede på et
ekstremt højt niveu, og ligesom på Centre Court levede publikum fuldt ud med i
kampen. Det var tydeligt, at Tsonga var publikums yndling, og der kom jævnligt
tilråb som "Hey Joe" "Come on Joe" plus en enkelt, som blev ved at råbe "What's
up?".
Tsonga vandt 4. sæt 6-3 og udlignede dermed til 2-2 i sæt, og kampen skulle
afgøres i 5. sæt, hvor der ikke er tie-break. Begge servede fantastisk godt, og
der var ikke mange muligheder for at få et afgørende break.
Sådan fortsatte det
til stillingen 8-8, hvor dommeren bekendtgjorde at kampen blev afbrudt på grund
af mørke. Da begge spillere protesterede og referee blev tilkaldt, blev det
besluttet at spille videre, men da stillingen herefter blev 9-9, blev resten af
kampen dog udsat til næste dag som 2. kamp på samme bane.
Inden vi kunne forlade Court 2, måtte vi pænt vente på, at de 2 spillere forlod
banen, omkranset af ivrige fans, som forsøgte at få autografer, især fra Tsonga,
som fik begejstrede tilråb, da han stod med bar overkrop, mens han tog sig god
tid til at få en tør bluse på.
Court 2: no. 17. Jo-Wilfred Tsonga (FRA) vs. no. 77 Sam Querrey (USA) 4-6, 7-6, 6-7, 6-3, 14-12
Resultat info fra andre baner
Torsdag afslapning, Wimbledon på TV og besøg på Engelsk Pub
Efter 5 timer i kø både mandag og onsdag var vi enige om, at vi ikke orkede
at stå tidligt op og stå lige så længe i kø om torsdagen. Vi indså også, at vi
alligevel ikke ville få mulighed for at få billet til Court 2, så vi valgte i
stedet at se afslutningen af kampen Tsonga vs. Querrey på britisk TV.
Forinden tilbragte vi nogle timer ved at spadsere en tur gennem det nærliggende
helt specielle marked, som findes i en hel gade i nærheden af Shepard Bush Rd. i
Hammersmith.
Desuden besøgte vi et varehus, hvor jeg nød en kop kaffe og en enkelt øl,
mens Bente osede i butikker og jeg fik servitricen til at finde en TV-kanal, som
viste tennis fra Wimbledon.
Senere vendte vi tilbage til hotellet, hvor vi kunne følge Wimbledon på britisk
TV og samtidig på Tablet'en følge med i, hvad TV3 Sport viste seerne derhjemme.
Vi var selvfølgelig opsat på at følge afslutningen af kampen Tsonga vs. Querrey,
der som nævnt blev afbrudt onsdag aften ved 9-9 i 5. sæt.
Forinden skulle dog afvikles en herresingle på Court 2 no. 145 Nick Kyrgios
(AUS) vs. seedet 13 Richard Gasquet (FRA). Denne kamp startede 1130
(1230cet) og blev et rent drama, som den unge Australier sensationelt vandt 10-8
i 5. sæt efter at have overlevet 9 matchbolde.
Derefter kunne kampen Tsonga vs. Querrey omsider genoptages, og jævnbyrdigheden
fortsatte, indtil Tsonga omsider brød modstanderens serv og vandt 14-12 i 5.
sæt.
De danske seere gik glip af begge disse medlevende dramaer, fordi TV3 Sport har
det hårdnakkede princip, at de absolut ikke vil skifte mellem forskellige kampe,
men kun vise kampe i deres fulde længde.
Derfor undlod TV3 Sport for det første at starte kl. 1230, hvor der ellers ofte
er seværdige kampe, og de undlod at vise noget fra de 2 medrivende
kampe, men viste i stedet i fuld længde kampen mellem 5. seedede Stan Wawrinka (SUI)
og Lu Yen-Hsun (TPE), hvor spændingen var til at overskue, da Wawrinka helt
forudsigeligt vandt uden større besvær, selvom han afgav et enkelt sæt.
Med større fleksibilitet fra tilrettelæggerne kunne de danske seere have oplevet
den medrivende afslutning af de 2 førnævnte 5. sæts kampe, og derefter var der
fortsat tid til at vise afslutningen af kampen med Wawrinka. De danske seere fik
dog alligevel et par dage senere lejlighed til at stifte bekendtskab med den
unge komet Nick Kyrgios, da han i 1/8-finalen sensationelt besejrede en af
turneringens helt store favoritter no. 1 Rafael Nadal (ESP) 7-6(5), 5-7, 7-6(5),
6-3. I semifinalen blev han dog besejret 6-7(4), 6-2, 6-4, 7-6(4) af 8. seedede
Milos Raonic (CAN), der i semifinalen tabte til den 4. seedede levende legende Roger Federer (SUI).
Angående TV3 Sports dækning af Wimbledon har jeg overfor Viasat og Viaplay
påpeget, at Danmark er U-land, når det gælder mulighed for at følge kampe ved
Wimbledon, som er den suverænt mest prestigefyldte tennisturnering, som findes,
og derfor bør det være en selvfølge, at tennisinteresserede har mulighed for
selv at vælge de kampe, som man foretrækker at følge.
Specielt i den første uge af Wimbledon afvikles masser af kampe, som af gode
grunde ikke vises på TV, og det bliver ikke bedre af, at TV3 Sport først sender
live fra kl. 14, selvom der faktisk spilles masser af kampe allerede fra kl.
1230.
Muligheden for at følge kampe fra flere baner har man ved de 3 øvrige Grand Slam
turneringer, hvor Eurosport har rettighedernene, idet Eurosport Player tilbyder
mulighed for at følge kampe på 6-7 baner, hvor der er TV-dækning.
Det samme er også muligt ved de 4 Premier Mandatory turneringer, som er niveauet
lige under Grand Slam, hvor med et abonnement hos Tennistv.com kan følge 3 baner
under disse turneringer.
Den samme mulighed har vore nabolande også under Wimbledon, hvor vore Nordiske
naboer kan følge 6-7 baner på C More's webportal Csports, men i Danmark er der
blokeret for deres signal, fordi Viasat har rettighederne til at vise Wimbledon.
Sidste år købte jeg - og flere andre - et månedsabonnement på Viaplay i den
sikre forvisning, at man der kunne streame tenniskampe fra flere baner under
Wimbledon, men det viste sig, at Viaplay kun viser de samme kampe, som i
forvejen kan følges på TV3 Sport 1 og 2.
Efterfølgende har jeg været i løbende dialog med Viaplays landedirektør, som har
udtrykt forståelse for ønsket om, at Viaplay tilbyder streaming fra flere
baner under Wimbledon, og han fortalte, at en mulighed kunne være at streame "world-feedet"
fra baner med TV-dækning med eller uden engelske kommentarer.
Kort før Wimbledon fik jeg dog den korte besked, at det ikke var muligt
alligevel. Derfor foreslog jeg, at Viasat i stedet accepterede, at der ikke blev
blokeret for Csports.
Det fik jeg ikke noget svar på, at da jeg efter hjemkomsten fra Wimbledon
forsøgte at kontakte landedirektøren telefonisk, fik jeg af telefon-damen at
vide, at han var blevet fyret og administrationen af Viaplay var samlet i
Stockholm.
Jeg er indstillet på at følge op på denne problemstilling i håb om, at Viaplay
fra næste år tilbyder en sådan dækning, eller at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen accepterer, at der ikke blokeres for for CSports, fordi
Viasat bruger deres rettigheder til at forhindre danske tennisinteresserede i at
følge attraktive kampe under Wimbledon.
Sidst på eftermiddagen var vi på Engelsk pub på Shepard Bush Rd. Da vi ankom
var gæsterne i fuld gang med at se VM i fodbold - vistnok Columbia vs.
Elfenbenskysten. Kampen sluttede kort tid efter, og jeg fik derefter overtalt
servitricen til at stille TVet i lokalet ved siden af ind på Wimbledon, hvor 4.
seedede Roger Federer (SUI) var i fuld gang med at besejre no. 102 Gilles Muller
(LUX) 6-3, 7-5, 6-3.
Nogle festlige stamgæster var i gang med at spille snooker, og jeg spurgte om
jeg måtte tage et "billede af atmosfæren", hvilket de tydeligvis var helt med
på.
På musikanlægget kørte et af tidens hits -Bonfire Heart med James Blunt, som den mørke
snooker-spillende dame underholdt os med, idet hun stemte i med sin ganske
udmærkede sangstemme.
Bente var så begejstret for sangen, at hun efterfølgende i den lokale
Tesco-butik købte en CD, hvor den og flere andre af de aktuelle hits er med.
Da vi efter et måltid forlod pubben fik vi både håndtryk og kram af de glade
stamgæster.
Eneste plan for fredag var at pakke kufferterne og vende hjem til Kastrup
igen.
Hverken mandag eller onsdag havde vi fået morgenmad på hotellet, fordi vi tog
tidligt af sted for at stå i kø ved Wimbledon.
Ligesom tirsdag og torsdag fik vi også fredag morgenmad, hvor vi kunne vælge
mellem fried og scrambled eggs med eller uden beans. Vi fik desuden ristede
toasts, som vi kunne spise med ost eller marmelade, og der var mulighed for at
trække kaffe og cappuccino mv. i en automat. Der var endvidere bægre med
forskellige slags youghurt, så der var ikke noget at klage over der.
Ved 1030 tiden hankede vi op i kufferten og spadserede til Hammersmith station, hvor vi tog undergrunden direkte til Victoria Station, hvorfra vi tog eksprestoget til Gatwick Lufthavn.
På vej til stationen i Hammersmith og Gatwick Lufthavn
Sådan transporteres politiets heste.
Mens vi ventede på flyet, som skulle afgå kl. 1330, loggede jeg Tablet'en på
lufthavnens free Wifi, og derved fik vi set det meste af Carolines R32 kamp mod
no. 188 den 16-årige Ana Konjah (CRO), der betegnes som en kommende storspiller,
hvilket hun da også viste glimtvis i starten af kampen. Hun fandt dog hurtigt ud
af, at der ikke var meget at stille op mod Carolines solide boldsikkerhed, og
hun mistede efterhånden troen på sejr, og Caroline vandt ubesværet 6-3, 6-0.
Selvom flyet var forsinket fra Kastrup, og vi derfor lettede med 40 minutters
forsinkelse, var vi alligevel ved ankomsten i Kastrup kun ca. 15 minutter efter det planlagte
tidspunkt.
Efter hjemkomsten er tilbragt adskillige timer med fortsat at følge Wimbledon på TV.
Det var vores 2. tur til Wimbledon, som vi også besøgte for 5 år siden i
forbindelse med vores 40-års bryllupsdag. Denne gang var det således en 45-års
bryllupsgave til os selv.
Vi har overvejet at gøre det til en fast tradition, at vi også i de kommende år
tager til London og Wimbledon nogle dage i den første uge af turneringen.
Forhåbentlig får vi på et tidspunkt held med at fremtrylle billetter på forhånd,
selvom det formentlig kræver hjælp fra gode forbindelser :)
De bedste hilsener
Bente Jensen & Ole Dalsgaard Jensen