Herunder henvises til nogle af de bestemmelser mv., der har betydning for stillingtagen til, hvilke forhold man bør tage i betragtning, når man i forbindelse med slægtsforskning offentliggør personoplysninger på en slægtsside på Internettet.

Afslutningsvis forsøges fremsat konklusion herom og der påpeges en række forhold, som man bør tage stilling til, når man som slægtsforsker beslutter, hvilke oplysninger man vælger at offentligliggøre.

Love, som har betydning for emnet

Lov om behandling af personoplysninger - Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000
http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/personoplysninger/indh old.asp(Uddrag)
§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis

    Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a.

    Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.

    Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i §§ 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3.

==========================================

Lov om private registre mv. - Lov nr. 293 8. juni 1978
http://www.datatilsynet.dk/gronland/lov_private.asp(Uddrag)
Kapitel 1 - Lovens anvendelsesområde
§ 1. Registrering, der omfatter personoplysninger, og hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og systematisk registrering, der omfatter oplysninger om personers, institutioners, foreningers eller virksomheders private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, må kun finde sted efter reglerne i kapitel 2 og 3.
Stk. 2. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.

§ 2. (Udeladt - ikke afgørende for emnet)
Stk. 2. Loven omfatter endvidere ikke registrering, der alene finder sted i videnskabeligt eller statistisk øjemed eller til brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af almindelige opslagsværker.

Kapitel 2 - Erhvervsvirksomheder m.v.
§ 3. Erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende må kun foretage registrering som nævnt i § 1 i det omfang, registreringen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.
Stk. 2. Oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, misbrug af nydelsesmidler og lignende må ikke registreres, medmindre det følger af anden lovgivning. Registrering må dog ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet med hans samtykke og der foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller andres tarv.
Stk. 3-5 (Udeladt - ikke afgørende for emnet)

§ 4. Registrerede oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, misbrug af nydelsesmidler og lignende må ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der handler på hans vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning.
Stk. 2. Andre registrerede oplysninger må kun videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art. Oplysninger om forhold, der ligger mere end 5 år tilbage, må dog ikke videregives uden samtykke, medmindre det er åbenbart, at det er af afgørende betydning for bedømmelsen af det forhold, som søges belyst, at oplysningen videregives, eller adgangen til videregivelse følger af anden lovgivning.
Stk. 3. (Udeladt som irrelevant for emnet).

§ 5. Nægter virksomheden m.v. efter anmodning fra en registreret at slette eller berigtige oplysninger, der angives at være urigtige eller vildledende, eller at slette oplysninger, der ikke må registreres, eller har virksomheden ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse herom fra den registrerede, kan den registrerede indbringe spørgsmålet for registertilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages slettelse eller berigtigelse.
Stk. 2. Registertilsynet kan pålægge virksomheden at give skriftlig underretning om berigtigelsen til alle, der har modtaget oplysningen inden for de sidste 6 måneder, før den registrerede fremsatte sin anmodning over for virksomheden. Virksomheden skal samtidig give den registrerede meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt.

§ 6-7 (Udeladt - ikke afgørende for emnet)

Kapitel 3 - 8 (Udeladt - ikke afgørende for emnet)

=======================================

Arkivlov. - Lov nr. 1050 af 17. december 2002 (http://www.sa.dk/sa/statamtkom/arklov/20031217_arkivlov.htm) (Uddrag)
Kapitel 6 - Tilgængelighed til offentlige arkivalier
§ 22. Arkivenheder, der er skabt eller tilvejebragt af den offentlige forvaltning og domstolene, og som er afleveret til offentligt arkiv, er tilgængelige, når arkivenhederne er 20 år gamle, jf. dog §§ 23-28.

Stk. 2. Vedkommende myndighed træffer afgørelse i forbindelse med ansøgning om adgang til arkivalier, der er over 20 år gamle, men som ikke er afleveret til offentligt arkiv. Ansøgningen imødekommes, medmindre de hensyn, der er omtalt i §§ 23-27, foreligger.

§ 23. Arkivenheder, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, er tilgængelige, når de er 75 år gamle.

Stk. 2. Den afleverende myndighed kan, hvor forholdene taler herfor, efter drøftelse med det modtagende arkiv, fastsætte en kortere eller længere tilgængelighedsfrist for arkivenheder, der er omfattet af stk. 1. Fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist end 75 år for materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kan dog kun finde sted efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet, hvis materialet er afleveret fra myndigheder inden for den offentlige forvaltning, eller fra Domstolsstyrelsen, hvis materialet er afleveret fra retterne.

§ 24. Arkivenheder, som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 75 år gamle.

§ 25. Arkivenheder, som indeholder myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, er tilgængelige, når de er 50 år gamle, jf. dog § 23.

§ 26. Arkivenheder, som omfatter materiale, der er tilvejebragt som grundlag for udarbejdelsen af offentlig statistik, er tilgængelige, når de er 50 år gamle, jf. dog § 23.

§ 27. (Udeladt - ikke afgørende for emnet)

§ 28. Folkekirkens og de anerkendte trossamfunds ministerialbøger, sønderjyske personregistre og borgerlige ægteskabsbøger, som er afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige, når de er 50 år gamle.

Stk. 2. Døds- og begravelsesregistre, som er afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige, når de er 10 år gamle.

§ 29. Tilgængelighedsfristen for en arkivenhed, jf. §§ 22-26, og § 27, stk. 4, regnes fra en arkivenheds slutningsår. Tilgængelighedsfristen for et dokument, jf. § 27, stk. 1-3, regnes fra dokumentets dato. 

=======================================

Lov om Det Centrale Personregister. - LOV nr 426 af 31/05/2000  (http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2000/0042630.htm) (Uddrag)
Kapitel 12 - Kommunalbestyrelsernes videregivelse af enkeltoplysninger m.v. til private 
§ 42. Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en bestemt person, som den pågældende forud har identificeret, jf. stk. 6.

Stk. 6. Identifikationen af den pågældende person efter stk. 1-4 skal ske ved 1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato, 2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende eller tidligere) eller 3) navn (nuværende eller tidligere) og personnummer. § 49. Enhver, der som angivet i § 42, stk. 6, forud kan identificere en afdød person, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som har registreret sådanne oplysninger om afdøde, at få følgende oplysninger: 1) Samtlige navne, herunder tidligere navne. 2) Fødselsdato og -sted. 3) Civilstandsdatoer og vielsessted. 4) Dødsdato og dødsregistreringssted. 5) Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer. 6) Slægtskabsforhold til afdøde med angivelse af slægtningens navn samt fødselsdato og -registreringssted, dog ikke for nulevende slægtninge.     Stk. 2. Det er en yderligere betingelse for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30 år gamle. ================================= Andre henvisninger til emnet Sådan siger Datatilsynet: (22/8/2001) Hvornår skal slægtsforskere være opmærksomme på persondataloven

( http://www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=5 37#navn2) - (Uddrag)
Offentliggørelse af slægtsforskning på Internettet
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på Internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.

Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på Internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens regler.

Lovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må ske.

Behandling kan bl.a. ske hvis
1)  den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
2)  slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til den registrerede.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på Internettet uden samtykke.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på Internettet uden samtykke.

Den registreredes indsigelsesret
Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham. Hvis indsigelsen er berettiget, må databehandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den registrerede mulighed for at indbringe slægtforskerens afgørelse for Datatilsynet.

Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse tilfælde skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig.

En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imødekommes.

Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på Internettet.

Yderligere information om indsigelsesretten findes i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som findes på hjemmesiden.

============================================

(klik på link Hvad må man se?)

============================================

DIS-Forum - emnet har været diskuteret på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=5&i=1678& t=1678

============================================

Kommentarer:

============================================

Konklusion: Sammenfattende vil konklusionen kort og godt være: 1. Den enkelte slægtsforsker afgør selv, i hvilket omfang i forvejen offentligt tilgængelige oplysninger om nulevende personer offentliggøres - uden samtykke - på en slægtsside på Internettet. Som konsekvens heraf, må tilføjelsen være: 2. Offentliggørelse af oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige må kun offentliggøres -efter indhentet tilladelse.

Slægtsforskere bør nøje overveje, hvilke oplysninger man beslutter at offentliggøre - uden samtykke - om nulevende personer.

En anbefaling kunne være konsekvent kun at offentliggøre oplysninger om nulevende personer efter forudgående accept fra disse.

En anden mulighed kunne være kun at oplyse navn og derved udelade fødselsdato, vielsesdato o.lign.

Endelig kan man vælge at henholde sig til Datatilsynets opfattelse,
at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på Internettet uden samtykke

Indtil der eventuel kan fremvises afgørelser i konkrete tilfælde, hvor personer har gjort indsigelse mod, at oplysninger om dem er offentliggjort på en slægtsside, kan der næppe fremsættes nogen præcis konklusion.

(fortsat under udarbejdelse)