Omtalen af Kaptajn Jens Sørensen stammer hovedsagelig fra 2 kilder:

- Ølgod Museums 25. årgang 1991 - Jens Sørensen - dansk sømand i Amsterdamsk tjeneste

- Efterkommere efter Kaptajn Jens Sørensen Strellev 1733 - 1986 af Gustav Jensen (f. 1906)

EN KOFFARDI KAPTAJN I STRELLEV - Af Søren Manøe Hansen

I efteråret 1980 modtog Ølgod museum af familien Frello i København en samling genstande af fremmed oprindelse. Tingene stammede fra slægtsgården i Skyhede i Outrup sogn og havde tilhørt en kaptajn Jens Sørensen, Strellev ved Ølgod.
For et museum er det af største vigtighed, at dets genstande suppleres med så mange oplysninger som muligt, og i dette tilfælde fik vi megen hjælp hos familien, hos pårørende, og om Jens Sørensens tid i Holland af direktør Dr. W. Chr. Pieterse fra Amsterdam Stadsarkiv. 
Selv havde vi gennem en årrække indsamlet oplysninger om kaptajnen og hans tid i Strellev.

Det hele tog sin begyndelse i 1967, hvor daværende museumsleder Holger Øllgård og undertegnede (Søren Manøe Hansen) drøftede det ejendommelige navn for Strellev Andelsmejeri "Amstelborg", et noget mærkeligt navn, som også knyttede sig til gården overfor Strellev kirke "Amstelborggård", som i dag (1986) ejes af gdr. Hans Raunkjær. Navnet "Amstel" tydede på hollandske forbindelser, hvilket også skulle vise sig at være en rigtig antagelse. 

Lad os for en stund forlade Strellev og koncentrere os om manden bag de fremmedartede genstande, kaptajn Jens Sørensen og hans familie.
Han blev født i Bandsbøl i Hemmet sogn d. 11. december 1733. 2 dage efter blev han hjemmedøbt, hvilket tyder på, at man kunne frygte for drengens helbred, men den 28. januar fremstilledes han i kirken.
Jens Sørensens forældre var Søren Jensen og Bodil Nielsdatter. Faderen var boelsmand og fæster i Bandsbøl, og i 1746 blev han fæster af et boelssted i Bandsbøl tilhørende Ribe domkirke.
I hjemmet voksede der 4 sønner op, Niels var født i 1732, bosatte sig i Ballum.
Jens som der skal berettes om i det følgende.
Christen født 1735, som senere flyttede til Fyn.
Mads, født 1746, som overtog forældrenes boelssted, men som også ernærede sig som skoleholder i Bandsbøl.
Faderen Søren Jensen døde 1764 og i skiftet efter ham kan vi se, at Jens Sørensens barndomshjem har været fattigt. Huset her anføres til 13 fag, samt besætning på 2 køer, 1 kvie, 4 får med hvert et lam, 2 får uden lam, 1 so, 1 gammel bistok og 2 bisværme. Der blev intet at dele.
Moderen Bodil Nielsdatter døde først i 1786, 89 år gammel. Antagelig er Jens Sørensen kommet tidligt ud at tjene, og i 1748 finder vi ham som konfirmeret i Hemmet kirke. Det er den første indføring i kirkebogen efter at konfirmationen var blevet indført i 1736, og der var i sognet kun konfirmation hvert andet år.
Efter oplysninger hos familien kom han ud at tjene i Bork sogn, men på grund af utilfredshed løb han af pladsen og rejste til Holland kort efter sin konfirmation. Det var ganske almindeligt i egnene langs kysten, samt sognene ud til Ringkøbing fjord, at de unge drenge udvandrede fra Fanø, Hjerting eller Nymindegab. Fra disse havne var der en livlig sejlads på Holland og de nordtyske havne. Spændingen og eventyrlysten har sikkert bidraget stærkt, og hertil kom at såfremt man blev hjemme, var man stavnbundet fra det fyldte 14. år til det 40. år.
I Vestjylland kneb det for herremændene at holde styr på de unge mænd, idet de blot drog afsted, når de følte lyst hertil. Dette fik en af herremændene, Søren Sørensen Sterm på Viumgård i nabosognet til Jens Sørensens hjem til at skrive:
"Når egnens ungdom var vokset til, og i hjemmet, enten hos forældrene eller hos en husbond, mødte den ringeste modsigelse, vandrede de straks sydpå til Holsten, hvor de forblev".
Jens Sørensen er nok draget fra hjemegnen i foråret 1748, og ifølge oplysninger hos familien rejste han ud fra Nymindegab. Det gjaldt om at nå frem, inden isen brød op, således at han kunne nå at få en hyr for sommeren. I visse vestjyske kystsogne blev konfirmationen lagt, således at de unge kunne nå frem, men om det har været tilfældet i Hemmet sogn, kan vi ikke konstatere.
Som det fremgår af det foregående, var der trdition for, at de unge drog til Holland og gik i hollandsk søfartstjeneste, noget som måske også har været tilfældet for Jens Sørensens far, Søren Jensen, idet han i kirkebogen for Hemmet sogn omtales som Søren Amme, et ejendommeligt kaldenavn, som måske kan opfattes som henførende til Amsterdam.

Jens Sørensens tid i Holland 1748-1786
(her henvises til omtalen fra Ølgod Museums 25. årgang 1991)

Tiden i Strellev 1786-1817

Efter sigende gik Jens Sørensen, hustruen Christina eller som hun kaldtes i Strellev Kirsten Hansdatter, samt sønnen Jan i land i Ballum. Her boede broderen Niels, som Jens Sørensen gennem dennes søn Carsten sikkert har haft nær forbindelse med. De medbragte ifølge overlevering i familien 14-16 læs flyttegods - et rigt bo - og meget tyder på rigtigheden heraf, idet museet har fået kendskab til en lan række af hans ting hos nulevende efterkommere.
Hvorfor han netop slog sig ned i Strellev ligger uklart, men at det var forberedt inden afrejsen fra Holland vidner et skøde udstedt d. 4. juni 1786 om, idet han da køber Morten Sørensen Kjærgårds ejendom ved Strellev kirke med alt tilhørende. Prisen er 1.000 rigsdaler. Jens Sørensen anfører i skødet som "for nærværende tid i Amsterdam". Samme år den 20. juni - samme dag som huset i Amsterdam sælges - køber han af Christen Jensen Krasborg i Katrebel, Strellev sogn, dennes ejendom for 495 rigsdaler, åbenbart for at lægge disse 2 ejendomme sammen. Jens Sørensen er da bosiddende i Strellev og må være kommet hertil i juni måned 1786.
Jens Sørensen bygger ikke den nuværende gård ved Strellev kirke, men med stor sandsynlighed har han bygget stuehuset i 1786, idet der i husets nordside findes en teglsten med dette årstal. Hvor gamle gårdens udlænger har været, vides ikke med sikkerhed, men i 1952 blev østlængen revet ned, og herfra er bevaret en porthammer (bjælke) fra 1777 med følgende indskrift:

AT JEG HER BLIVE MAA EN GAMMEL HUS PÅ JORD
OG GUD DER SELV FORNØJE SOM MIG BYGGE LOD MED MØJE
DE ØNSKER JEG AF MIG MIN HUSBOND LIGESAA

Desuden findes der 2 udviskede initialer, antagelig DGG og EMD. - Det synes som om Jens Sørensen har overtaget forholdsvis nye avlsbygninger, mens stuehuset ikke levede op til hans krav. Det nye stuehus blev udstyret med en flot empiredør, og på samme tid har gården fået sit navn "Amstelborggård".

1789 købte han af Søren Jensen i Tarp, Strellev sogn, et stykke eng i Moesbøl, og af Christen Cornelisen i Moesbøl endnu et stykke eng. Året efter køber han et stykke eng af Peder Pedersen i Tarp.
Af samtidige kilder fremgår det, at Jens Sørensen næsten fra starten blev en yderst respekteret mand i Strellev.
I panteprotokollerne ses det, at han gang på gang låner betydelige beløb ud til en lang række folk også i nabosognenen. Jens Sørensen og den med ham hjembragte kapital var netop i disse år særlig velkommen. Det var de store landbrugsreformers tid, der nu skulle føres ud i livet. Ophævelsen af stavnsbåndet, udstykningen af egnens heregårde, udskiftningen af landsbyerne og udflytningen fra landsbyerne var reformer, der krævede kapital bl.a. til køb af jord og opførelse af nye ejendomme, og her var Jens Sørensen manden, der kunne fungere som udlåner på en tid, hvor pengeudlåning hvilede på personlige forbindelser.

I Ølgod lokalhistoriske arkiv opbevares udskiftningsdokumentet for Tarp i Strellev sogn, og heraf fremgår det, at udskiftningen fandt sted "den 9. marts næstkommende om formiddagen kl. 10 udi Capitain Sørensens gård".
Også på andre områder ses det, at folk så op til Jens Sørensen, og at han blev betragtet med megen agtelse.
Ved barnedåb i Strellev optræder han og hans kone i en lang række tilfælde som faddere, og som regel er hans kone gudmoder til barnet. I folketællingslister for Strellev omtales han som "signeur Jens Sørensen".

Ægteskabet med Kirsten Hansdatter blev frugtbart, idet de fik 7 børn sammen.
1) Jan, født 1786 i Amsterdam, gift 1812 i Varde med Ingeborg Hansdatter. Han ernærede sig som væver og døde i Varde 1834.
2) Johannes, født 1788 i Strellev, gift 1814 med Anne Lauridsdatter. De overtog "Amstelborggård" efter Jens Sørensen. Anne døde 1840 og Johannes i 1865.
3) Bodil Kirstine, født 1790, gift 1814 med Jens Christensen fra Adsbøl i Strellev sogn. Efter giftemålet gårdmandsfolk i Adsbøl. Bodil døde i 1847.
4) Søren, født 1792. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om, hvordan det senere gik ham, kun ses det at han blev konfirmeret i Strellev i 1805.
5) Hans, født 1794, gif med Abelone Jørgensdatter fra Lyne, hvor de bosatte si som gårdmandsfolk. Hun døde og Hans indgif derefter ægteskab med Kirsten Nielsdatter fra Skjern.
6) Hans, født 1797. I dåben fik han mellemnavnet Pertou efter stedets præst Hans Pertou. Blandt fadderne ses herremanden på Lindbjerggård Jørgen Haahr. I 1826 rejste Hans som tjenestedreng til Hemmet, senere til Ådum. I 1833 er han tilbage i Strellev sogn og betegnes som husmand. Han giftede sig med Dorthe Christensdatter fra Bøel i Lønborg sogn. I 1833 flyttede de til Stausø i Henne sogn, hvor han ernærede sig som hjuler og husmand, senere gik han ud i dagleje. De tilbragte deres sidste år hos svigersønne skomager Povl Jensen, Stausø. Hans døde 1881 og hans kone i 1883.
7) Karsten, født 1800. Desværre har det ikke været muligt at finde vægtige oplysninger om ham. I 1822 rejste han til Nr. Bork og ernærede sig som skomagersvend. I 1826 optræder han som Fadder i Strellev og betegnes som værende i Strellev.

Jens Sørensen blev ved at holde forbindelsen med broderen Mads i Bandsbøl. Denne havde overtaget forældrenes sted, idet Mads Sørensen i 1795 får skøde på stedet i Bandsbøl fra Ribe domkirke på herlighederne (jagt, fiskeri o.lign.) for en pris af 50 rigsdaler. 

Broderen Niels i Ballum og Christen på Fyn ved vi intet om, kun at der ifølge overleveringer i familien fortælles følgende:
En sommeraften kom der en rejsende ind til kaptajnen. Han talte med fynsk dialekt og ønskede at blive der om natten. Kaptajnen sagde "Nej", men fynboen pressede på for at få lov til at blive der om natten, da hans fødder var ømme og besværligt var det at komme videre den aften. Kaptajnen var ikke så blød om hjertet, han tog kniven fra bæltestedet og viste ham døren og sagde: "Herut din fynbo, der er ikke længere til Lyne kro, end du kan gå i aften" (ca. 3 km). Manden blev forfærdet og udbrød: "Jeg er din broder". "Du er fanden min broder, herut med dig." Kaptajnen kom imidlertid til at tænke sig om, han vidste nok, at han havde en broder på Fyn, som han aldrig havde set, da denne var født, efter at han var rejst hjemmefra. Fynboen kom ind, og dagen efter kørte de til broderen i Bandsbøl. Det var første gang, de 3 brødre var sammen.

I 1814 bevilges der Jens Sørensen og hans hustru Kirsten Hansdatter privatskifte, hvilket betyder, at der ikke er udfærdiget et skifte, der kunne vise hvad de efterlod sig. I dokumentet anføres, at de gik på aftægt hos Johannes Jensen i "Amstelborggård", samt medbestemmelse om, hvad Johannes Jensen var pligtig til at yde forældrene og hans søskende. I 1817 afstod Jens Sørensen ejendommen til sønnen Johannes, og den 24. april 1817 døde Kirsten Hansdatter "aftægtskone i Amstelborggård, 58 år".
 Samme år den 14. november døde Jens Sørensen og blev begravet den 21. november. Paster Esmann noterede ved den lejlighed i kirkebogen:
"Skibscaptajn Jens Sørensen, aftægtsmand i Amstelborggård. Født af forstandige forældre i Hemmet sogn, rejste som dreng til Amsterdam og avancerede fra skibsdreng til coffardicaptajn, var ellers en stille mand".

----------------------

Man kan læse om Jens Sørensens liv og hans samling af glas, keramik, porcelæn og fajance i 
Kaptajn Jens Sørensen, Strellev : 1733-1817 / af S.-L. Manøe Hansen og Bodil Busk Laursen. - [Ølgod] : Ølgod Museum, 1981. - 23 sider : ill. ; 23 cm